Gratis fragt på alle ordrer over 700 kr!

Vad är styrkekurvor och motståndsprofiler?

Hvad er styrkekurver og modstandsprofiler?

Hvis du vil blive rigtig skarp til styrketræning...

...og muskelopbygning, er det godt at have styr på begreberne styrkekurver og modstandsprofiler. Når vi forstår principperne bag disse to begreber, kan vi få en bedre forståelse for de forskellige styrkeøvelsers natur, og hvordan de påvirker os som udøvere. Bliv en mester i at opbygge styrke med dine frie vægte og/eller træningsmaskiner.

Her kommer forklaringerne på disse vigtige begreber:

Hvad er Styrkekurver?

En styrkekurve beskriver forholdet mellem musklens evne til at generere kraft og vinklen i leddet under en bevægelse. Der findes tre hovedtyper af styrkekurver:

  • Ascenderende styrkekurve: Kraften øges, jo tættere du kommer på slutningen af bevægelsen. For eksempel i en bænkpres, hvor det bliver lettere mod toppen.
  • Descenderende styrkekurve: Kraften er størst i begyndelsen af bevægelsen og falder, jo tættere du kommer på fuld kontraktion. For eksempel i en pull-up, hvor det er sværest i starten.
  • Klokkeformet styrkekurve (Bell-shaped): Kraften er lavest i starten og slutningen af bevægelsen, men størst i midten. Dette er almindeligt i øvelser som benstræk.

Hvad er Modstandsprofiler?

Modstandsprofilen beskriver, hvordan modstanden ændres gennem en øvelses bevægelsesbane. Modstandsprofilen påvirkes af, hvordan vægte, kabler eller maskinindstillinger ændrer belastningen under øvelsens udførelse. Øvelser kan designes til at matche eller ændre modstanden, baseret på den naturlige styrkekurve for den muskel, der trænes, for at optimere muskelvækst og mindske risikoen for skader.

Her er de to primære modstandsprofiler:

1. Lineært Modstand

Modstanden er konstant gennem hele bevægelsen. Traditionelle frie vægte som håndvægte og vægtstænger giver ofte lineært modstand. For eksempel i et dødløft er modstanden lineær – samme vægt gennem hele løftet.

2. Variabelt Modstand

Modstanden varierer gennem bevægelsens forskellige faser. Eksempler på redskaber, der giver variabelt modstand, er:

  • Elastikker: Modstanden fra en elastik øges, jo længere vi strækker elastikken.
  • Kæder: Hvis du laver squats med kæder eller elastikker, der hænger på stangen, vil du opleve variabelt modstand. Når du sænker dig ned, falder belastningen, da dele af kæderne eller elastikkerne hviler på gulvet. Når du rejser dig op, øges modstanden, da kæderne løftes fra gulvet.
  • Maskiner: Nogle avancerede træningsmaskiner er designet til at tilpasse modstanden efter en muskels specifikke styrkepotentiale. Dette kan for eksempel ske i visse benpresmaskiner, der kan give mere modstand i midten af bevægelsen, hvor benene er stærkest.